Mellem de områder hvor stammefolkene lever, er der kæmpeområder
af fuldstændig uberørt naturskov. Mændene kommer en sjælden gang på jagt i skoven, men ellers er der kun vilde planter og
dyr. Stien gennem regnskoven lå ofte nede i et vandløb eller et sumpet område med lårdybt mudder. Igler, svedbier, myrer og
massevis af myg hørte til dagens kost, men heldigvis var der også flotte fugle, sommerfugle, blomster og trækænguruer. Mange
af de planter og dyr vi så, er ukendte for videnskaben, da der stadigvæk kun har været ganske få europæiske mennesker på disse
kanter.
"...vi var lykkelige, da vi så røg stige op
fra et bål. Vi var langt inde i en stor regnskov, og vores indfødte venner havde mistet retningen. Men dér boede Hulu
med sin familie, og ville meget gerne hjælpe os tilbage på sporet..."

Ekspeditionens størrelse vekslede
mellem 7 og 11 deltagere. Nogle gange ville folk bare gerne følges med os til den næste landsby. Oppe i bjergene gror der
mange steder træbregner, og minder een om hvordan verden så ud, da dinosaurerne herskede på jorden.
Anders Kjaers Foredrag
Skriv til mig

|