Lysbilledforedrag af biolog Anders Kjær
I den nordlige
del af Papua Ny Guinea slynger den enorme Sepikflod sig 1200 km fra det centrale bjergland til kysten. Det er en af verdens
vandrigeste floder, og på de bredeste steder er der over 400 meter til den modsatte bred. I regntiden flyder floden over sine
bredder og oversvømmer op til 25 km ind i landet på begge sider. Langs floden lever hundredvis af små og store stammer, der
taler hver sit sprog og har hver deres skikke og ritualer. For få generationer siden var de kannibaler, og spiste deres nedlagte
fjender efter rituelle krige. Men der foregår også handel langs floden, for eksempel med brude. En god brud kan indbringe
hendes familie mange grise og konkylier, den lokale mønt.
...."når man er på krokodillejagt om natten,
gælder det om at være stille. Man padler rundt i en lille udhulet træstamme og lyser rundt med lommelygten. Pludselig
kan man se de to lysende øjenprikker der tilhører en krokodille"...


Sepikfolkene er verdenskendte for deres meget
udviklede træskærerkunst. Nogle snitter ansigter for at ære deres forfædre, mens andre snitter insekt- eller krokodillelignende
figurer for at ære deres dyreguder. Enkelte stammer laver hundredvis af små ar på ryggen for at ligne en krokodille.
|