Lysbilledforedrag af biolog Anders Kjær
Verden næststørste
ø, Ny Guinea, er et af de sidste steder, hvor der stadigvæk er hvide pletter på verdenskortet. Med moderne satellitter har
man selvfølgelig kunnet tegne kort, men i enorme områder har der aldrig været videnskabsmænd. Det betyder at der stadigvæk
er et stort antal ukendte dyre- og plantearter. Som en del af mit speciale projekt på biologi ved Aarhus Universitet, var
jeg i 1999 og 2000 afsted på to palme-ekspeditioner i mange egne af Papua Ny Guinea. Jeg arbejdede en del af tiden som feltassistent
for Lektor Anders Barfod ved Aarhus Universitet. Målet var at undersøge hvilke palmer der groede i de områder vi besøgte.
"...de indfødte kender ofte alle palmerne
i deres territorium, og har lokale navne for dem. Men det betyder ikke nødvendigvis at de er kendte af videnskaben,
og af og til støder man på nye palmearter..."


For at kunne studere palmerne nærmere
og vise dem til sine kolleger, er det nødvendigt at lave herbarieark af pressede planter. Hvis det er store palmer man vil
samle, kan det være meget svært at få et blad til at passe ind i en avisside. Men så må man tage de vigtigste dele fra, og
måle resten op og notere det ned, så andre kan forestille sig hvordan palmen så ud i naturen.
|